Skip to main content
  • Analyse | Strategi | Trend

Forfatter: redhill
Dato: 31/05/2022

Umage samarbejder

En blomsterkæde har indgået et samarbejde med fastfoodkæden Kentucky Fried Chicken, og møbelgiganten Ikea har annonceret et samarbejde med den verdenskende DJ-trio Swedish House Mafia. Den danske avantgarde designer Henrik Vibskov slog af flere omgange pjalterne sammen med Irma , ligesom cafekæden Pret og en designeren Richard Quinn sammen har lanceret en tørklædekollektion. Ikke umiddelbart matches made in heaven ved første øjekast. Til gengæld er det en tendens vi hos Retail Institute Scandinavia har observeret over en længere periode: De umage partnerskaber. Men hvorfor indgår brands egentlig de her umiddelbart aparte og uforudsigelige samarbejder? Hvad får retailerne – og forbrugerne – ud af det og hvorfor kan det være en god idé for din forretning, ikke kun at slå pjalterne sammen med de mest oplagte samarbejdspartnere?

Som vores direktør Dorte Wimmer forklarer i sin kommentarer til tendensen, så kan et sådan samarbejde gavne både image, markedsføring og salg.

Image & øget salg

– Der er flere grunde til at brands og retailere indgår i denne her slags samarbejde. Den første handler om markedsføring. Jo mere aparte et samarbejde er, og jo mere outreret produkterne er, jo mere opmærksomhed får samarbejdet også. Det bliver delt af influencere og går viralt på sociale medier, og den eksponering er guld værd og umulige at betale sig til i klassisk annoncering.Det giver også et øget salg. Ved at samarbejde, kan brandsene så at sige bytte kunder – dem, der er interesserede i et af de to brands, bliver automatisk eksponeret for det andet via samarbejdet, og de udvider dermed målgruppen. Det bliver meget tydeligt i de fysiske butikker, når fx en blomsterbutik flytter ind hos et tøjbrand. Kunder, der kommer ind for at købe en bluse snupper måske også lige en buket med. Basket size øges altså. Co-labs har også ofte karakter af noget eksklusivt og limiteret og derfor ser man også ofte, at man kan tage en væsentligt højere pris for produkterne.

Endelig gavner det imaget, forklarer Dorte Wimmer. De store, etablerede og lidt tunge brands kan låne af den vitalitet og energi, der knytter sig til et mindre og nyere brands. De får en revival og et boost af energi.

Herunder har vi samlet et lille overblik over nogle af de samarbejder, vi selv finder mest underholdende. Forhåbentligt kan de både inspirere og vække eftertanke, foruden også at underholde:

En frisk Buckquet til mors dag?
Fastfoodkæden KFC gik i forbindelse med mors dag sammen med blomsterkæden Proflowers om at lancere et ganske unikt blomster- og kylling-kit under navnet Buckquet. Buckquetten blev født som en slags hybrid mellem en nydelig blomsterbuket og KFCs friturestegte kyllingestykker, der vanligt bliver leveret i de velkendte Buckets. Nærmere bestemt bestod Buckqetten af 12 farverige roser, en glasvase, en etikette fra KFC og selvfølgelig et Mors dag-kort.

Balenciaga x Crocs = 4.500 kr pr item
To andre “kendisser”, der har slået sig sammen, er luksusmodehuset Balenciaga og det brand, vi på Watch i 2012 omtalte som afsenderen på verdens grimmeste sko, Crocs.  I “Croctober” 2022 blev den bemærkeselsværdige skokollektion af højælede crocs sat til salg til den nette sum af 4.500 kr. for et par. Samarbejdet mellem de to partnere går helt tilbage til 2018, hvor den første Crocs x Balenciaga-kollektion var udsolgt inden skoene overhovedet var kommet på markedet.
Crocs har også indgået et samarbejde med det eksklusive cykeltøjbrand Rapha og det hippie skatermærke Palace. Det resulterede i en farvestråelende skumsko til godt 1.000 kr.

Sandwichkæde lancerer tørklæder inspireret af salater
Den britiske cafékæde Pret har lanceret tre tørklæder inspireret af cafeens nye salat-serie. Tørklæderne er lavet i samarbejde med tre high-end designers, Richard Quinn, Daniel W. Fletcher og Ashish, og er netop offentliggjort på cafékædens Instagram-profil, hvorfra de bliver solgt. Overskudet fra salget går til Pret Foundation, som bekæmper fattigdom, sult og hjemløshed. Lanceringen kommer lige i hælene på et andet succesfuldt samarbejde mellem to umage aktører – bagerkæden Greggs’ samarbejde med fastfashion-retaileren Primark, som med stor succes hurtigt kunne melde udsolgt i de 60 butikker, hvor kollektion blev lanceret.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop