Rapporten indeholder:
Fire overordnede trends
Vi følger op på udviklingen i forbrugertrends- og tendenser efter endnu et år med inflation, rentestigninger, krig og generel usikkerhed i forbrugernes privatøkonomi. Præger krisestemningen stadig forbrugerne, eller er skyerne ved at lette og optimismen vende tilbage? Det undersøger vi, når vi afdækker de fire mest dominerende trends blandt danske dagligvarekunder.
Prognose 2029
I vores Prognose 2029 giver vi vores bud på, hvordan de forskellige butikstyper, aktører og e-handlen vil udvikle sig over de næste fem år – baseret på den nuværende udvikling blandt forbrugerne, dagligvareaktørerne og i handlen generelt.
Prognoser udfærdiges ikke med henblik på at blive til virkelighed, men fungerer ofte som igangsætter til både overvejelser og konkrete handlinger. Prognosens reelle værdi ligger derfor i dens evne til at provokere de forskellige parter med interesser i dagligvaresektoren.