Social shopping er trend, der stadig udvikles og udvides – bl.a. takket være nye community sites, der giver mulighed for at vise andre alt, hvad man køber. Det er fra et markedsføringsperspektiv værd at holde øje med sådanne sider, da fænomenet hurtigt kan udvikle sig til en solid platform for værdifuld produktomtale.

For et par uger siden blev den Twitter-relaterede community-side Blibby.com lanceret. Blibby giver brugerne mulighed for at udstille deres favoritindkøb i real time, så andre brugere kan følge med i deres forbrug. Ligesom på Twitter kan brugerne vælge at følge hinanden, hvilket betyder, at de vil kunne se et konstant opdateret feed på, hvad deres venner køber. Her kan man tilkendegive godt at kunne lide og kommentere på hinandens køb.

Det er brugerne, der bestemmer, hvilke shoppingkategorier de gerne vil offentliggøre deres køb indenfor; de kan også vælge automatisk at vise deres køb fra online-forhandlere som f.eks. iTunes, Amazon og Blockbuster; og de kan vælge, at alt hvad der købes via et bestemt betalingskort, skal offentliggøres. Der er altså tale om en temmelig radikal tendens til at offentliggøre noget, vi betragter som ofte temmelig privat.

I Estland er der opstået et community-site inden for samme genre. WhosRich.me giver brugerne mulighed for at se, hvad vennerne bruger sine penge på – og kommentere det. Takket være en simpel brugerflade kan brugeren uploade et billede af sit nyeste køb ledsaget af informationer om tidspunkt, dato og pris. Hvis man vil fortælle omverdenen, hvad man har købt med det samme, man kommer ud af butikken, har siden også en iPhone-applikation, der gør det muligt at uploade on the go. Sidens søgefunktion gør det muligt for brugerne at sortere i indholdet ud fra landekategorier eller bestemte nøgleord, der interesser dem.

At vi iscenesætter os selv gennem vores forbrug er ikke nogen nyhed – det fik marketingteorien for alvor øjnene op for i 1970’erne og 1980’erne, hvor begreber som reklamesemiotik og den narcissistiske forbruger blev en del af branchens vokabular. Forskellen på dengang og nu er imidlertid, at selvsiscenesættelsen dengang foregik på en mere indirekte måde – andre måtte afkode én for at få en ide om, hvad tasken havde kostet, hvor frakken var købt, eller hvilken livsstil, der abonneredes på.

I dag håber vi ikke bare på at blive lagt mærke til og vurderet på baggrund af vores forbrugsmønster – vi beder direkte om det. Bloggerne har længe vist os, hvordan almindelige mennesker kan blive stilguruer og forbrugsorakler, og med sider som WhosRich.me og Blibby.com er det blevet endnu lettere at påkalde sig opmærksomhed omkring sine indkøb og vaner – også selvom man bare har lejet en film eller downloadet en sang.

Detaillister og producenter har for længst fået øjnene op for, at bloggere og debattører i diverse fora er vigtige magtfaktorer ud fra erkendelsen af, at uvildige brugeranmeldelser opfattes som mere troværdige end reklamekampagner og traditionel PR. Nu bør de også holde øje med de første adoptere af ovenstående trend.