Skip to main content
  • Beklædning | Butikker | Cross Channel | Mode

Forfatter: redhill
Dato: 11/04/2019

Uniqlo: Hvor japansk kultur møder den danske

I fredagssolens lune forårsstråler stimlede københavnerne sammen til lyden af japanske trommer, da Uniqlo lige op til weekenden slog dørene op for deres første danske butikssats midt på Strøget i København.Det japanske fast fashion-modebrand åbnede deres første butik i 1984 i Hiroshima, Japan, men har siden taget verden med storm med en enkel, basispræget og universel garderobe, og de har siden den første butik ekspanderet til mere end 1.300 butikker spredt ud over 15 lande i både Europa, Asien, USA og Rusland. Uniqlo er altså en international storspiller, og nu udfordrer de også modeaktører herhjemme med den nye butik, der spænder over tre etager i den historiske bygning Louises Hus på Vimmelskaftet 38, der blev bygget kort efter Københavns brand i 1728, og som allerede hundrede år før Uniqlos fødsel fungerede som modebutik til kvinder bestyret af Louise Rasmussen, bedre kendt som Grevinde Danner, fra 1844 til 1846.[Indenfor butikkens døre kunderne gå på opdagelse, eller fare vild, på butikkens mange forskellige plateauer og etager, hvor den japansk kultur møder den danske – for ikke at sige den københavnske i særdeleshed. Butikken er nemlig i den grad forankret i lokalmiljøet, og en rød tråd i butiksindretningen er bl.a. københavnernes foretrukne transportmiddel, nemlig cyklen, som allerede møder kunderne i de store butiksruder, og som ses rundt omkring sammen med mannequinerne. Den ikoniske Christianiacykel optræder desuden som en del af et farverigt vægmaleri. Gennem den lokale forankring differentieres butikken fra konkurrenterne, og der skabes en særlig oplevelse i netop denne butik, hvor storytelling bliver en del af oplevelsesstrategien og skaber et unikt koncept. Bygningens historie indgår også som en del af storytellingen, bl.a. i form af et historisk billede over trappen og nedslag fra Grevinde Danners historie, som er skrevet på væggen. Den danske kultur kommer også til udtryk i butikkens børnetøjsafdeling, som er peppet op med en full size Lego-figur og en lille hyggekrog, hvor børnene kan sidde i bløde puder og lege med de kulørte klodser.Det japanske islæt og den globale orientering træder derimod især frem, hvis man bevæger sig nedenunder. Her er der på museumslignende vis udstillet T-shirts inspireret af global popkultur, herunder animé, manga og musik, i oplyste glasmontre langs væggene på begge sider af et tunnellignende rum. Området er dedikeret Uniqlos UT-linje, der står for ”Your T-shirt”, hvis prints bl.a. tæller Nuser fra Radiserne og Super Mario-inspirerede tryk. At det er global popkultur understrejes på sand storby billboard-manér, idet diverse storbynavne løber langs loftet på sorte skærme med rød skrift.[UT-samarbejdet føres videre på et af butikkens midterplateauer, hvor der på væggen er en digital lysinstallation inspireret af den pixelerede verden indenfor japanske videospil. Men der er fortsat fokus på lokal forankring, og midterplateauet fremviser også bøger og kunst fra den københavnske bogforretning Cinnober. Rundt omkring i butikken findes desuden danske møbeldesigns, som kunderne kan tage et hvil på, fx den klassiske y-stol på øverste sal eller en bænk fra det nye, danske interiørbrand Motarasu.[qode_advanced_image_gallery type=”carousel” enable_image_shadow=”no” space_between_items=”large” number_of_visible_items=”1″ slider_loop=”yes” slider_autoplay=”yes” slider_navigation=”yes” slider_pagination=”yes” images=”81973,81974″ image_size=”full”][På øverste etage er der et særligt område dedikeret til limited edition-kollektioner og særlige samarbejder, hvor der i øjeblikket præsenteres et samarbejde med det britiske modebrand J.W. Anderson. Netop det område appellerer altså til kundernes grundlæggende behov for at føle sig unikke, og gør butikken mere interessant for dem. Desuden indbyder de limited editions til, at kunderne køber produkterne hurtigere af frygt for, at de skal sælge ud.[Butikken byder også på en række servicer, bl.a. click&collect, som lader kunderne købe deres varer online for derefter at afhente dem i butikken. Derudover kan kunderne få ændret pasformen og få tilpasset udvalgte  Uniqlo-bukser gennem butikkens skrædderservice.[Bæredygtighed, der runger dybt i modeverdenen i dag, spiller også en væsentlig rolle for Uniqlo, som sigter efter at maksimere værdien og brugen af deres produkter. Uniqlo satser bl.a. på et genanvendelsesprogram, der også har plads i den københavnske butik, hvor der i forlængelse af kasseområdet står en trækasse, som kunderne kan smide brugte Uniqlo-produkter i. Tøj, som stadig kan bruges, gives derefter til flygtninge, hjemløse og andre i nød, mens resten genanvendes. I samme omgang kan kunderne købe et genanvendeligt net, som er fremstillet af engangsplastikflasker. Også i teknologierne bag udvalgte varer ligger et bæredygtigt sigte. Først og fremmest tilbyder Uniqlo en række 3D-strikkede trøjer, som er strikket af én lang tråd, hvorved ressourcebrugen mindskes. Dernæst forsøger Uniqlo også at optimere tøjets brug gennem teknologien, og der findes fx tøj, som afleder solens UV-stråler, samt særlige bluser, der er varme- og fugtafledende. Gennem de miljøansvarlige og bæredygtige tiltag taler butikken sig altså ind i kundernes stigende ansvarsbevidsthed.Uniqlo har i den grad fart på, og butiksåbningen i København er langt fra sidste skridt i brandets fremadstormende ekspansion. I efteråret 2019 spinder Uniqlo igen nye markeder på butiksnettet, når de også træder ind i Indien og Vietnam – og det er måske kun et spørgsmål om tid, før flere danske byer kan byde velkommen til det japanske fast fashion-brand?

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop