Forfatter: Amanda Lai og Katrine Memborg
Amazons dagligvare eksperiment
Butikslabyrint eller nytænkende koncept?
Amazon har kastet sig ud i et nyt, spændende butikseksperiment og åbnet sin første mindre dagligvarebutik, Amazon Grocery, i hjertet af Chicago. Med sit kompakte format og særlige placering tæt på kædens egen Whole Foods på samme adresse, forsøger tech-giganten at udvide sit fysiske fodaftryk. Men kan Amazon finde sin niche mellem convenience-butikker og supermarkeder, eller vil det ende som endnu et forsøg i deres butikslabyrint?
Et kompakt sortiment på et kompakt areal
Den nye butik på 350 kvadratmeter byder på et strømlinet, begrænset varesortiment på 3.500 varer – alt sammen målrettet det hurtige indkøb af hverdagens små nødvendigheder. Butikken er strategisk placeret i One Chicago-bygningen, hvor en stor Whole Foods også har til huse på anden sal. Butikken er opdelt i tre zoner: En zone for convenience-varer og selvbetjening, en cafézone og endelig en dagligvarezone, hvor kunderne finder en række kendte brands som Kraft og Oscar Mayer. Men ingen friskvarer. Amazon Grocery sigter nemlig ikke mod de store, ugentlige indkøbsture – men snarere på kunder, der lige skal have