$Kirsten Funk$
Showcase stores: Undgå at blive elefanten i storbyens glasbutik
Vi møder dem i storbyen, de ikoniske brand stores, især inden for mode og på de prestigefyldte adresser. Men helt andre brancher åbner også concept stores eller showcase stores i byerne — og med varesortimenter, man måske ikke lige forventer at finde på stenbroen. Ofte er der tale om en slags opgraderet, lokalforankret brand store, også kaldet ”glocalised”, hvilket betyder, at et brand følger den globale produkt- og markedsføringsstrategi, hvor de bevarer en ensartet brandidentitet og kerneværdier på tværs af forskellige markeder, mens de samtidig tilpasser deres koncept og tilbud til de lokale kunders præferencer og behov. Der er samtidig også ofte tale om brancheglidning, hvilket vil sige, at man tilpasser eller udvider produktporteføljen, fordi man har bevæget sig ind på områder, hvor man ikke traditionelt har befundet sig.
At tilpasse butikken til lokale forhold handler altså ikke kun om et andet sortiment, men også om at gøre selve oplevelsen relevant og interessant hos en anden type forbruger — nemlig den urbane. Det kan fx være i form af ”Experiential Retail”, hvor butikken ikke bare er et imponerende showroom eller salgssted, men en livstilshub for events, samarbejde og socialisering. Lokationen kan fx tilbyde en café, et træningscenter, eller et kulturelt samlingspunkt. Det kan også være, man forener sig med andre aktører, fx lokale samarbejdspartner, om in-store product drops eller limited