Asien er verdens retail-laboratorie
– her er indsigterne man ikke må misse
”Asien er retail lab of the world” Det var sætningen, der åbnede NRF APAC i Singapore, og den blev ved med at give genlyd i alt fra keynote-scenen til samtalerne på expo-floor. Ikke som en smart oneliner, men som en præcis beskrivelse af, hvad der sker i Asien lige nu. Her adopterer man ikke bare nye retailformater. Man opfinder dem, presser dem til kanten, skalerer dem på rekordtid og lærer af det undervejs. Og når man ser det på tæt hold, får man et sjældent klart perspektiv på, hvor retail er på vej hen globalt, og hvad det betyder for danske retailere, der ofte står med mindre skala, men også de muligheder, der eksisterer.
Når gårsdagens differentiering er morgendagens minimumskrav
Det næste skifte er ikke en bølge. Det er et tempo. Konferencens tema “The Next Now” rammer en virkelighed, hvor kundernes forventninger flytter sig med en hastighed, der næsten gør “best practice” forældet i det øjeblik, den bliver skrevet ned. På scenen blev der sat ord på en udfordring, mange danske retailere allerede mærker. Teknologien er tilgængelig, men kunderne ændrer adfærd endnu hurtigere, og dermed bliver det sværere at holde