Skip to main content
  • Analyse | Teknologi

Forfatter: Daniel Schlosser
Dato: 15/01/2024

Analyse: Sådan bruger retailere AI i deres forretning

Var der er ét ord, der satte sit præg på det forgangne år, så var det AI. Artificial Intelligence eller kunstig intelligens på dansk, var her, der og alle vegne og således også i retail. For det fleste danske retailere blev det dog ved snakken og nysgerrigheden. Enkelte forsøgte sig måske med at få ChatGPT til at hjælpe med at skrive en email eller et jopopslag, men de helt store AI-udrulninger i danske detailkæder har været få.
Løfter vi blikket fra det danske marked, ser det dog anderledes ud. I USA, Kina, men også i Europa har flere retailere været godt i gang med AI og mange har endda allerede introduceret teknologien overfor kunder og medarbejdere. Et eksempel på det er den franske retailgigant Carrefour, der har ageret  frontløber, når vi snakker kunstig intelligens og har implementeret det på flere niveuaer i sin forretningen i løbet af 2023.

I denne artikel vil vi med afsæt i en analyse fra vores internationale samarbejdspartnere i Retail Mind forsøge at skabe et overblik over, hvordan AI generelt bliver anvendt i retailbranchen, samt hvilke slags AI-teknologier, som er de mest udbredte. Vi vil også tage et kig på, hvilke grene af retailindustrien, der er mest villige til at eksperimentere med med teknologien, samt hvilke lande, hvor AI er mest udbredt.

Fire typer AI-anvendelse

Når man kigger på de retailere, der har implementeret AI i deres foretninger tegner der sig et billede af, at det gøres med fire formål

  • Visuel design.
    AI bliver brugt til at lave billeder og annoncekampagner.
  • Tekst- og indholdsproduktion.
    AI hjælper med at skrive fx opslag på sociale medier eller indhold til en tilbudsavis.
  • Chatbots
    AI bruges til at forbedre kundeinteraktionen online. Gode eksempler på det er Ikeas AI-styrede chatbot ’Billie’ og tidligere nævnte Carrefour og deres chatbot ’Hopla’, der fx kan hjælpe med at finde ud af, hvad man skal spise til aftensmad.
  • Fejlfinding
    Her anvendes AI til at holde styr på lagerbeholdningen og rette eventuelle fejl, der måtte opstå. Et eksempel på det er den franske e-handelsforretning Cdiscount, som bruger AI til at kategorisere sin lagerbeholdning og sikre, at de har de rigtige produkter på lager                        

”Adoptionen af en generativ AI tager omkring to til tre måneder, hvilket er hurtigt sammenlignet med andre IT-systemer”.

Selvom AI er en avanceret teknologi, så viser analysen også, at den faktisk er ret hurtigt at implementere i forretningen. Laurent Thoumine, direktør for Retail Europe hos IT-selskabet Accenture, siger således:
– Adoptionen af en generativ AI tager omkring to til tre måneder, hvilket er hurtigt sammenlignet med implementeringen af andre IT-systemer.

Den hurtige implementering skyldes i høj grad, at retailernes AI-løsninger nærmest altid er baseret på eksisterende systemer. De mest benyttede er, OpenAIs store sprogmodeller som Chat GPT, der bruges i fire ud otte AI-drevne chatbotter og otte ud af ni tekstgenereringssystemer samt billedgenereringsprogrammet DALL-E, der især bruges i visuelle opgaver som annoncer og markedsføring.

AI spænder bredt

Ai omfavner en bred vifte af sektorer inden for retail, men der er forskel på, hvor mange AI-projekter der er blevet lavet inden for de givne kategorier. Mest begejstrede for AI og mest villige til at implementere teknologien er E-handelsbranchen. Her finder analysen 13 forskellige initiativer, som retter sig mod salg, kundeoplevelser og marketing. Dernæst følger modebranchen, som har lanceret 10 AI-initiativer i 2023, dagligvarebranchen med seks, og gør-det-selv-branchen med fem.

Ydermere fordeler AI-anvendelsen inden for retail sig også forskelligt fra land til land. Med 22 projekter er USA ledende på området. Herefter kommer Frankrig med otte, Kina med fire og vores nordiske nabo Sverige med tre.

De seneste

Kunstig intelligens i retail

Kunstig intelligens har taget alle brancher med storm. Det gælder også retail, hvor teknologien forventes at påvirke alt fra rekruttering til indkøb og interaktionen med kunderne. Kunne du tænke dig at høre mere om, hvordan AI påvirker retail og få nogle konkrete eksempler på retailere, der allerede arbejder med teknologien, så book vores foredrag, Kunstig Intelligens i Retail. Det kan du læse mere om lige her.

Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne med AI i detailindustrien og få inspiration til, hvordan det kunne gavne din forretning, så book vores foredrag: Kunstig intelligens i retailbranchen.

Det sker

Det sker

  • Medlemsmøde

    6.dec 2023

    Vores næste Retail Connect medlemsmøde er den 6. dec.

  • Konference

    14.mar 2024

    Tilmeld dig årets store Refresh Retail konferencen 2024

  • NYC tur

    13-16.jan 2024
    Kom med til NYC og NRF d. 13-16 januar 2024
  • AI Foredrag

    Book her

    Temaet handler om AI og dens udvikling i central europa

  • Prognose 2033

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan du vinder fremtidens kunde?

  • Bøger

    Bestil her

    Med viden og overblik står du stærkere

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop