Skip to main content
  • Artikel | Byliv

Line Kluge Albert
Dato: 23/04/2025

140 millioner gode grunde

– til at skabe liv i bymidten

EU’s Regionalfondsprogram giver Danmarks mindre og mellemstore byer en unik mulighed for at styrke bymidten og det lokale erhvervsliv – og din by kan være med.

Vi har talt med John Wagner, formand for erhvervsministerens Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling, tidligere administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd og nuværende bestyrelsesmedlem i KFI Erhvervsdrivende Fond, og han har et godt tilbud!

Et program med lokalt potentiale
EU’s Regionalfondsprogram har blandt andet til formål at styrke udviklingen i EU landenes mindre og mellemstore byer – nærmere bestemt dem med 4.000 til 20.000 indbyggere.

– Programmet har særligt fokus på at støtte små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i det lokale erhvervsliv, fortæller John Wagner.

Med en pulje på 140 millioner kroner i alt, er der nu mulighed for at medfinansiere både strategier, partnerskaber og konkrete byfornyelsesprojekter, der gør bymidten til et attraktivt og bæredygtigt samlingspunkt.

Mere end bare støtte
For mange kommuner og byer er der allerede masser af gode idéer og lokalt engagement at komme efter. Det, der ofte mangler, er midler og en samlet ramme for handling. Ifølge John Wagner, er det netop her, hvor programmet kan gøre en forskel.

– Det understøtter udvikling af attraktive bymidter gennem alt fra digitale løft af butikker og kompetenceudvikling til grønne byrum og fællesskabsfremmende aktiviteter, lyder det.

Med den rette indsats kan programmet give både detailhandlen og bylivet et afgørende skub fremad.

Et projekt for udvikling
Urbaniseringen har i årevis trukket liv og ressourcer mod storbyerne – og efterladt mange mindre byer med tomme butikslokaler og færre tilbud. Regionalfondsprogrammet er et stærkt signal om, at det lokale stadig har betydning.

– Med fokus på bæredygtighed, fællesskab og erhverv ønsker programmet at skabe grundlag for, at flere kan og vil vælge at blive boende og engagere sig i deres by, siger Wagner.

Det er ikke bare en kamp mod afvikling – det er et projekt for udvikling.

Styrkede samarbejder er vejen frem
Ni byområder har allerede fået støtte i første ansøgningsrunde. Frederiksværk, Høng, Jyderup og Grenaa er blandt de byer, der nu skal udarbejde bystrategier og styrke samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.

Andre steder, som Sorø, Kalundborg, Faaborg, Hedensted og Juelsminde, arbejder man med større omstillingsprojekter, der inkluderer både kompetenceudvikling og fysiske tiltag.

– De første 50 mio. kr. er uddelt – og erfaringerne fra disse projekter vil kunne inspirere endnu flere i den kommende runde, mener John Wagner.

Pust liv i din bymidte: Sådan søger du
Næste ansøgningsrunde åbner senere på foråret med frist i november. Her er 90 millioner kroner til rådighed – og mulighederne er mange. Det vigtigste er, at kommunen går sammen med lokale aktører – særligt små og mellemstore virksomheder – om en fælles indsats.

Har I endnu ikke en færdig strategi, kan I starte med at søge støtte til at udvikle netop den. Har I allerede en plan, kan I søge om støtte til at føre den ud i livet.

Kravene for at søge:

  • Byens størrelse skal være mellem 4.000 og 20.000 indbyggere
  • Der skal etableres et partnerskab mellem kommune og lokale aktører
  • Projektet skal styrke en bæredygtig udvikling af bymidten og understøtte lokale SMV’er

Der kan søges tilskud til:

  • Etablering af bysamarbejder
  • Udvikling af bystrategier
  • Omstilling af detailhandel
  • Fysiske tiltag i bymidten

Vil du vide mere?
På konferencen Den levende bymidte den 7. maj kan du høre meget mere om programmet – og få indblik i, hvordan din by også kan blive en del af bevægelsen. John Wagner, formand for Indstillingsudvalget, deler erfaringer og indsigter fra de første runder og giver gode råd til dem, der overvejer at søge.

For byer, der vil fremtidssikre deres bymidte og styrke både fællesskab og erhvervsliv, er timingen perfekt. Mulighederne er mange – og potentialet endnu større, læs mere om konferencen og dagens inspirerende talere lige her!

De seneste

Den levende bymidte

Konference d. 7. maj 2025

På konferencen stiller vi skarpt på: Hvordan skaber vi et levende byliv, hvor kultur, detailhandel, hospitality og oplevelsesøkonomi går hånd i hånd? Hvad kræver det at gøre bymidten til et harmonisk og inspirerende samlingspunkt i fremtiden? Og hvad er egentlig fremtiden for livet i vores byer?

Det sker

Det sker

  • Bymidte konference

    Konference

    7. maj 2025

    Tilmeld dig: Den levende bymidte konference

  • det sker: 10 års statistik

    10 års statistik

    Læs mere her

    Ny udgivelse af 10 års statistik i dagligvarehandlen

  • Nye branchetal

    Kun for medlemmer

    Download de nyeste branchetal lige her

  • Det sker fremtidens lederskab i retail

    Konference

    12. juni 2025

    Tilmeld dig konferencen her

  • Foodserviceguide

    Foodserviceguiden

    Læs mere her

    Ny udgivelse af Foodserviceguiden

  • Kampen om Kurven

    Prognose 2029

    Læs her

    Nu kan du få fingrene i den seneste prognose for dagligvarehandlen

  • Danmarks Største Shoppingcentre

    Danmarks Shoppingentre

    Læs mere her

    Ny udgivelse af Danmark Største Shoppingcentre

  • Foredrag

    Book her

    Vil du vide hvordan, du vinder fremtidens kunde?

  • Book din egen Retailtur

    Læs mere her

    Få jeres helt egen tur med os som guide

0
    0
    Se kurv
    Din kurv tomRetur til shop